Home FREDERICIA 33-ÅRIG FREDERICIANER DØMT FOR AT HAVE TRUET OG BIDT POLITIBETJENT

33-ÅRIG FREDERICIANER DØMT FOR AT HAVE TRUET OG BIDT POLITIBETJENT

33-ÅRIG FREDERICIANER DØMT FOR AT HAVE TRUET OG BIDT POLITIBETJENT
0

33-årig mand dømt for at have truet og bidt en politiassistent

Retten i Kolding har mandag afsagt dom i en sag, hvor en 33-årig fredericiansk mand har siddet varetægtsfængslet siden 26. april 2018.

“Manden nægtede at have bidt politiassistenten, men erkendte, at han havde sagt grimme ting til ham uden at kunne huske ordvalget”, fortæller specialanklager ved Sydøstjyllands Politi, Pernille Moesborg.

Den 33-årige blev også fundet skyldig i at have forsøgt at indlade sig i slagsmål på en restauration, at have modsat sig anholdelse, råbt skældsord efter politiet og at have forsøgt at stjæle en bil uden at have kørekort.

Fik straf inklusiv reststraf

“Den 33-årige var prøveløsladt med en reststraf på 42 dage, og retten besluttede, at de 42 dage skulle tages med i dommen på de 4 måneders fængsel”, forklarer Pernille Moesborg.

Den 33-årige modtog dommen. Retten valgte derefter at løslade ham.

Under sagen blev to andre tiltalte dømt for at have forsøgt at indlade sig i slagsmål i den episode, der lå forud for anholdelsen. Begge de to tiltalte fik bødestraffe på henholdsvis 3.000 og 7.500 kr.

tags:

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier