FREDERICIA

33 UNGE MUSIKERE SAMLES TIL IMPRO CAMP I FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

IMPRO CAMP i Fredericia, løber af stablen for første gang d. 6.-10. august i år og den er allerede blevet en magnet for unge musikere der er nysgerrige på at improvisere.

Der er oprettet hele 5 ensembler med 33 unge musikere fra hele landet og en enkelt fra Münster. Deltagerne kommer fra alle retninger; konservatoriet, MGK, talentlinien og nogle helt uden tilknytning til musikuddannelse/musikskole.

Deltagerne i Impro Campen vil blive undervist af professionelle musikere fra Skandinavien i tidsrummet 10:00-18:00 hver dag fra mandag d. 6. august til fredag d. 10. august på Ungdommenshus og Tøjhuset i Fredericia.

Fredag fra 15:00-17:00 vil de 5 ensembler åbne fredagsJAM med en offentlig koncert i Tøjhusets café i Fredericia, hvor de vil fremføre det de har arbejdet med i løbet af ugen.