Home FREDERICIA 49-ÅRIG VARETÆGTSFÆNGSLET : MISTÆNKT FOR SÆTTE ILD TIL DØR I OPGANG

49-ÅRIG VARETÆGTSFÆNGSLET : MISTÆNKT FOR SÆTTE ILD TIL DØR I OPGANG

49-ÅRIG VARETÆGTSFÆNGSLET : MISTÆNKT FOR SÆTTE ILD TIL DØR I OPGANG
0

En 49-årig mand blev torsdag aften anholdt, i forbindelse med en brand i Fynsgade i Fredericia

Torsdag aften kort før midnat, blev der slået alarm fra en etageopgang i Fynsgade i Fredericia.

Her var en opgang fyldt med røg, og der var ild i nogle genstande, der var placeret op ad en dør til en lejlighed.

Brandvæsnet og politi var hurtigt fremme ved brandstedet, og beredskabet kunne skabe sig et overblik og slukke branden.

En politipatrulje kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en mistænkelig brand, og deres interesse for de tilstedeværende personer ved bygningen, fik dem til at skærpe opmærksomheden for en 49-årig mand, der viste sig at være lejlighedsbeboerens ekskæreste.

Manden var påvirket af alkohol, og politiets foreløbige undersøgelser på brandstedet og mandens færden ved gerningsstedet, fik patruljen til at anholde manden på stedet, og sigte ham for ildspåsættelse.

Fredag blev den 49-årige fremstillet ved retten i Kolding. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle manden. Han nægter sig skyldig, og ankede straks varetægtsfængslingen til landsretten.