FREDERICIA

OL i Rio: Hilsen fra Fredericia sejleren Michael Hansen – dagbog (3) 

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Her kan du få indblik i Fredericia sejleren Michael Hansens deltagelse under Ol i Rio 2016

Dagbog (3)

 

Helt vilde forhold i dag, med bølger i mastehøjde og RIGTIG meget luft. I perioder på læns handlede det mest af alt om at undgå en kæntring. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er meget skuffet med min præstation i dag. Jeg har over de sidste par måneder trænet meget på min fart i blæsevejr, men det gav på ingen måde pote i dag. Uden farten er det bare ikke muligt at lave topresultater i de hårde forhold vi havde i dag. Jeg fortsætter med at lave gode starter, så grundlaget for de gode sejladser er der stadig.

Kroppen er træt, så det skal blive godt med en hviledag i morgen. Hviledagen er i lige så høj grad for hovedet, jeg skal have nulstillet dagens skuffelse og ud at vise mit topniveau lørdag og søndag. Lørdag sejler vi igen på Copacabana banen, så det er en oplagt mulighed for at tage revanche for i dag.