Fredericia Synger Sammen

Se med “Direkte”, når Fredericia synger sammen fredag klokken 09.00

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Se med her på siden, når Fredericia igen synger sammen – hver for sig. Denne gang synger Julie Berthelsen for i Christianskirken og hun akkompagneres af Søren Okholm på flygel.

Fredericia kommune har arrangeret fire fredage med fællessang – direkte via internettet som kan ses her på DanmarkCTV.

Fire fredage med julesang

Første gang der var fællessang var fredag den 27. november kl. 9.00. Her sang Lars Mølsted for i rådhusets forhal og blev ledsaget af Thomas Møller på klaver. 

Fredag den 4. december er der fællessang fra Christianskirken kl. 9.00, hvor Julie Berthelsen synger for og er ledsaget af Søren Okholm på flygel. 

Fredag den 11. december er det Kristinebjergskolen – afd. Høgevej, der lægger lokaler til fællessang kl. 9.00. Her vil Musiklærer Jogvan Jacobsen og skoleelever fra afd. Høgevej synge for. 

Sidste gang er fredag den 18. december, hvor der bliver sendt fællessang fra Fredericia Teater kl. 9.00. Her vil Bjørg Gamst synge for og ledsaget af tre musikere fra Slesvigske Musikkorps. 

Så tune in på fællessang i Fredericia og syng med, når Fredericia Kommune sender live hver fredag.

Sidste uge sang Lars Mølsted fra Rådhusets forhal, det kan du se lige her: