SAMFUND

Adecco samler aktiviteterne i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Adecco etablerer nyt regionskontor Fredericia 1. februar

Med placeringen af det nye regionskontor i Fredericia, har Adecco valgt at styrke sin position som den førende udbyder af vikar og rekrutteringsløsninger i det Sydjyske og Fynske område.

”Vi mander op og samler vores kompetencer i ét styrket regionskontor her i Fredericia” fortæller Area Manager Rasmus Pedersen fra Adecco, og han fortsætter ”Det gør vi for at sikre udviklingen af vores medarbejdere – og for at kunne servicere vores kunder og vikarkollegaer endnu bedre i fremtiden. Samarbejdet med Business Fredericia, Fredericia Kommune om placeringen af det nye regionskontor har været enestående, derfor faldt valget også på dem, da den endelig placering skulle afgøres. Det er vigtigt, at understrege, at vi beholder samtlige eksisterende lokalafdelinger i regionen, da nærheden til vores vikarkollegaer og kunder er vigtig for os.”

Adecco er Danmarks og verdens største vikar- og rekrutteringsvirksomhed. I Danmark formidles jobs til mere end 2000 mennesker hver dag, hvor Adecco rekrutterer medarbejdere til faste ansættelser, projektstillinger og vikariater. Adecco er specialist indenfor: kontor, byggeri, industri, køkken, engineering, IT, science og medical. Vi har over 45.000 mennesker i vor kandidatdatabase og samarbejder med flere end 400 virksomheder dagligt – årligt flere end 3500.

 

FAKTA

Adecco’s nye regionskontor har adresse her:

Strevelinsvej 38-40, 7000 Fredericia

Adecco har herudover følgende lokalkontorer i det Sydjyske og Fynske:

  • Sønderborg
  • Tønder
  • Aabenraa
  • Esbjerg
  • Vejle
  • Odense