Home FREDERICIA ALEX AHRNKIEL FRA VEKSØ A/S SKAL TIL DRONNINGEN

ALEX AHRNKIEL FRA VEKSØ A/S SKAL TIL DRONNINGEN

ALEX AHRNKIEL FRA VEKSØ A/S SKAL TIL DRONNINGEN
0

Alex Ahrnkiel fra VEKSØ A/S skal på mandag til Dronningen og sige tak for den Kongelige Belønningsmedalje, han har fået for tro tjeneste i 50 år.

 

Skrappe fru Vulf

20170616_105907_resizedAlex Ahrnkiel blev ansat i VEKSØ A/S som 22-årig i 1967: ”Jeg blev ansat af fru Vulf. Hun var lidt en skrap dame, som styrede tingene med hård hånd. Hvis hun kunne lide dig, så sørgede hun for, at du havde det godt, hvis ikke så kostede hun rundt med dig, indtil du sagde op,” husker Alex Ahrnkiel med et smil.

Fru Vulf må have kunnet lide ham, for 50 år senere er han stadig i firmaet, og på mandag får han mulighed for personligt at sige tak til Dronning Margrethe for den Kongelige Belønningsmedalje, han har fået for sit store arbejde og sin loyalitet igennem 50 år.

”Det betyder helt vildt meget for mig at få denne medalje af Dronningen. Det har jeg set frem til i rigtig lang tid. Jeg har altid sagt, at jeg bliver ved, indtil jeg får den medalje. Men nu går det jo så godt, så jeg kan jo lige så godt blive ved lidt endnu. Personligt er jeg stolt over at have haft det samme job hos VEKSØ i 50 år – det er der jo ikke ret mange, som oplever. Det vigtigste for mig ved at få medaljen er ikke prestigen i det. Det er nok mere en personlig sejr og den anerkendelse, der ligger i det.”

Hele familien hos VEKSØ A/S

Alex Ahrnkiel startede som afleveringschauffør, og efterfølgende fik han job som rejsemontør. Han nyder den frihed, jobbet giver ham. Han elsker at løse opgaver og ser problemer som en positiv udfordring. Han kan godt lide den kundekontakt, man har som montør og at lave gode løsninger for kunderne. Alex kan godt lide at hjælpe andre.

20170616_105805_resizedAnders Jespersen, Montagechef for VEKSØ A/S siger;” Vi er simpelthen så stolte og glade på Alex’ vegne. Han fortjener det om nogen.

Han har så at sige fulgt VEKSØ, fra vi var et lille familieejet firma, der kun lavede ét cykelstativ til i dag, hvor vi som design- og teknologivirksomhed laver hele byrumsløsninger. Vi har allerede fejret Alex, da han havde jubilæum, men mon ikke der bliver givet kage på kontoret, når han er tilbage på tirsdag?

 

Veksø AntonDet har været lidt af et familieforetagende for Ahrnkiel-familien at arbejde for VEKSØ A/S. Både Alex’ svigerfar, svoger og hans to sønner Jan og Rene har arbejdet hos VEKSØ. Begge sønner startede som fejedrenge og tog derefter en uddannelse som klejnsmed igennem VEKSØ. De fik begge fast job efterfølgende på VEKSØ, og Jan, som var væk i en kort periode, kom tilbage og overtog posten som montagechef.

 

 

Veksoe
Drone foto : DanmarkC TV ©

Om VEKSØ A/S

VEKSØ A/S er en af Nordens førende inden for design, fremstilling og salg af byrumsmøbler, belysning, cyklisme og Smart City-koncepter. Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige, med egne salgskontorer i Sverige samt produktion i Danmark, Sverige og Letland. Hovedsædet ligger i Taulov ved Fredericia.

Onsdag sender DanmarkC TV et længere program omkring Alex Ahrnkiel og den flotte medalje.