112

ANHOLDELSE : TO DRENGE PÅ 16 OG 17 ÅR I GRUNDLOVSFORHØR I FORBINDELSE MED BODEGA-RØVERIER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den anden dag efterlyste Sydøstjyllands Politi hjælp til at opklare to røverier begået i Fredericia. Første røveri blev begået den 22. august mod værtshuset ‘Bodega Josef’, og det andet blev begået den 28. august mod restauranten ‘Havfruen’.

Læs også : Drenge varetægtsfængslet på ungdomsinstitution i fire uger

På baggrund af bl.a. oplysninger fra offentligheden har Sydøstjyllands Politi nu sigtet to drenge i sagen om røverierne. Drengene, der er fra Fredericia, er henholdsvis 16 år og 17 år.

I dag bliver de fremstillet i grundlovsforhør kl. 10.00 ved Retten i Kolding med henblik på at få dem varetægtsfængslet, mens efterforskningen af sagerne færdiggøres. Der vil blive begæret lukkede døre ved Grundlovsforhøret.

Sydøstjyllands Politi takker de borgere, der har henvendt sig i sagen med oplysninger, der nu har ledt til anholdelse af de to formodede gerningsmænd.