Auschwitz-dag i Fredericia med overleveren Arlette Andersen
Auschwitz-dag i Fredericia med overleveren Arlette Andersen
Den årlige internationale mindedag for befrielsen af Auschwitz, 27. januar, er aldrig blevet markeret i Fredericia – på trods af at én af de overlevende fra nazisternes berygtede udryddelseslejr bor i byen. Det råder vi bod på nu. Fredag aften den 27. januar fra kl. 19.30 til 22.00 holdes der Auschwitz-dag i Christianshus i Christianskirken i Fredericia.
Arlette Andersen deltager i arrangementet, og historiker Otto Rühl, der til daglig er underviser på Helsingør Gymnasium, vil fortælle om baggrunden for Auschwitz-dagen.
Otto Rühl, der medvirker i dokumentarfilmen om Arlette, er medlem af The International Holocaust Remembrance Alliance, der arbejder med at sikre mindet om Holocaust. Otto Rühl har fra starten været en del af arbejdsgruppen bag Auschwitzdagen i Danmark.
Uddrag af dokumentarfilmen
På nuværende tidspunkt er vi langt fremme i arbejdet med dokumentarfilmen om Arlette Andersen, og ved arrangementet vil der blandt andet blive vist uddrag af filmen. Ligeledes vil der blive vist andre filmoptagelser omkring Arlettes historie – blandt andet fra universitet i Clermont Ferrand. Her er der hvert år er en særlig ceremoni, hvor datoen den 25. november 1943 mindes. Det var denne dag at Arlette Andersen sammen med næsten 100 andre jøder blev arresteret og ført til Auschwitz.
Der vil være plads til cirka 150 gæster ved arrangementet i Christianskirken, og der vil blive opkrævet en entré på 
50 kr. – blandt andet til dækning af kaffe/te og kage samt diverse praktiske udgifter. Entré betales i døren – enten kontant eller eventuelt via mobilepay.
Tilmelding til arrangementet SKAL ske på mailadressen: arletteshistorie@gmail.com.
Arrangør af Auschwitz-dagen er holdet bag dokumentarfilmen ”Arlette – en historie vi ikke må glemme” i samarbejde med Christianskirken i Fredericia.
Hædret med ridderkorset
Under Anden Verdenskrig blev seks millioner jøder udryddet under Holocaust. Cirka 80.00 var franske jøder. Kun 2.500 overlevede og vendte hjem til deres familier efter krigen. Den 21-årige Arlette Ley, fange nummer 74.853 i Auschwitz, var én af de overlevende. Siden 1951 har Arlette Andersen boet i Danmark, og er i dag 92 år. Arlette Andersen er én af de sidste personer i verden, der kan fortælle historien om at overleve Auschwitz.
Efter krigen besluttede Arlette Andersen, at hun ville glemme grusomhederne igennem 12 måneders fangenskab i Auschwitz. Hun ønskede blot at komme tilbage til et normalt liv i Paris som studerende – i den by som hun var født og opvokset i. I 45 år fortalte hun ingen om sit ophold i Auschwitz – indtil en dag i 1990, hvor hun blev spurgt, om hun ville holde et foredrag om sine oplevelser som fange i og overlever af Auschwitz.
Èt foredrag blev til flere, og det blev starten på en periode på 25 år med 426 foredrag. Arlette Andersen besøgte mere end 100 forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark – og fortalte sin historie til næsten 100.000 mennesker, primært til unge mennesker.
I november 2016 blev Arlette Andersen hædret med det franske ridderkors, en anerkendelse fra den franske regering for sine mange foredrag. Ved denne lejlighed udtalte den franske ambassadør, François Zimeray, der overrakte Arlette Andersen ridderkorset.
“Hvis vi ikke vil have fremtiden til at se ud som fortiden, skal vi skabe en ung generation der er bevidst om de risici og og årsager til den tragedie, som udspillede sig under 2. Verdenskrig og som Arlette var udsat for.”
Folketingsmedlem Bertel Haarder deltog som kulturminister i arrangementet på Den Franske Ambassade og udtalte i den forbindelse:
“Arlette er et vidne til, hvad der kan ske, hvis vi ikke holder fred i Europa.
Vi kan lære af Arlettes historie, at vores trygge situation ikke er en selvfølge. Det er som om hver generation skal genopfinde demokratiet, freden og menneskerettigheder. Det er derfor, at historien er så vigtig, så vi ikke gentager de samme dumheder igen og igen og falder i nationalismens afgrund.
Ingen kan sige stærkere og med større autoritet, end Arlette, at – det må ikke ske igen.”
Mest sete
