Home FREDERICIA Besøg Kanalbyen i sommerferien

Besøg Kanalbyen i sommerferien

Besøg Kanalbyen i sommerferien
0

Den ugentlige havnedag afholdes som vanligt i Kanalbyen hen over sommeren. Oplev også Sjov-marked og kom til visesang og langbordshygge.

Feriestemningen har nu for alvor sænket sig på skoler og arbejdspladser, men i Kanalbyen i Fredericia er der aktivitet hele sommeren. Søndag den 15. juli kan man slippe den indre kræmmer løs til Sjov-marked og hver tirsdag er der havnedag med åbne butikker i C-byen, veteranbilstræf og meget mere.

”Kanalbyen er fantastisk om sommeren, når der er kajakker og lystbåde i vandet og folk spiser is langs Gammel Havn. Derfor afholder vi som altid havnetirsdage, hvor der er åbent i C-byen, veteranbilstræf og meget mere”, fortæller Tina Hou Christensen fra Kanalbyens projektkontor.

Krydstogtanløb, langbordhygge og visemusik

Onsdag den 1. august anløber to vældige skibe i Kanalbyen. Det ene er krydstogtskibet ‘Serenade of the Seas’ og det andet er Visens Skib. Kanalbyens sekretariat sætter i den anledning telt op ved kajkanten og dækker op med langbord og hvide duge, hvorfra man kan nyde koncerten med Visens Skib. Det koster 30 kroner for at sidde med ved kaffebordet og 60 kroner for aftenens sommermenu med delikatesser og iskolde drikke.

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier