FREDERICIA

Bibliotekets brugerråd – har du lyst til at give dit besyv med?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Det er igen tid til nyvalg til Fredericia Biblioteks brugerråd, og der inviteres til valgmøde.


Torsdag den 4. februar er der mulighed for at opstille og blive valgt til Bibliotekets brugerråd. Brugerrådet har eksisteret siden 2011, og man er valgt for en 2-årig periode.

Der skal vælges 3 borgere til at sidde i brugerrådet, men derudover består rådet af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, daginstitutionsområdet, Seniorrådet, Unge Byrådet, skoleområdet og erhvervslivet.

Brugerrådets opgave er at medvirke til bibliotekets forsatte udvikling og sikre dialogen mellem bibliotekets brugere og den administrative og politiske ledelse. Brugerrådet skal rådgive bibliotekets ledelse, således at bibliotekets tilbud i størst muligt omfang dækker den lokale befolknings ønsker og behov og peger fremad mod et forandret medie- og informationslandskab.

Man kan læse mere om brugerrådet på https://fredericiabib.dk/brugerraadet.

Mødet finder sted på Fredericia Bibliotek torsdag 4.2. kl. 17-18. Bibliotekschef Jytte Bræmer vil inden selve valget fortælle om biblioteket og brugerrådets opgaver.

Yderligere information hos
Bibliotekschef Jytte Bræmer
72106810
jytte.bramer@fredericia.dk
eller
Nuværende brugerrådsformand
Karin Laursen
tlf. 27527688