112

Formodet flugtbilist vendte tilbage

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Formodet flugtbilist vendte tilbage

Mandag sidst på eftermiddagen omkring kl. 17.15, påkører en bilist en fodgænger i krydset Prangervej – Jernbanegade – hvorefter bilisten samt bil førtsætter med uændret fart.

Fodgængeren – en 60-årig kvinde pådrager sig to brud på armen, og fik en stor flænge i ansigtet.

Flugtbilisten – en 53-årig mand fra Assens – stopper imidlertid ved tanken på Strandvejen, for at påfylde brændstof på sin bil.

Her bemærker han en bule i bilen – og kører derfor straks retur til ulykkestedet, hvor politiet og ambulance arbejder med den tilskadekomne kvinde.

 

Til politiet forklarede flugtbilisten, at han havde bemærket et bump da han foretog svinget fra Prangervej og ind på Jernbanegade – men havde tænkt at det var nogle kasser i bilens bagagerum der havde givet efter og var væltet. Han havde efter eget udsagn ikke bemærket at han havde påkørt kvinden.

 

Den 60-årige kvinde blev kørt til behandling på skadestuen i Kolding.