Kultur

Fredericia får besøg af Life-boats

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I forbindelse med Life-boats sommertogt lægger de tre sejlende kulturhuse til i FredericiaFredericianerne får nu mulighed for at kaste et nærmere blik på et af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s flagskibe. De tre sejlende skulpturer Life-boats, der er skabt af den norskfødte kunstner Marit Benthe Norheim gæster nemlig Fredericia fra den 15. – 20. juni, som det første sted i Trekantområdet.

Life-boat 3Life-boats fungerer som sejlende kulturhuse, der opsøger sit publikum og inviterer til kunstnerisk udveksling i de havne, de anløber. Der er ”åbent skib”, og det er gratis at kigge indenfor på de tre skibe:

Torsdag d. 15. juni kl. 9-16

Fredag d. 16. juni kl. 15-20

Lørdag d. 17. juni kl. 10-16

Søndag d. 18. juni kl. 10-16

Skulpturskibene er formet som kvindekroppe, der hver især repræsenterer et stadie i en kvindes liv: Mit skib er ladet med Længsel (den unge). Mit skib er ladet med Liv (den gravide). Mit skib er ladet med Minder (den gamle).

Skibene, der er fuldt funktionsdygtige, er støbt i beton og sejler fire til seks sømil i timen. De måler 12 meter i længden, tre meter i højden og de stikker 1.10 meter under vandoverfladen – og så vejer de fra 19 til 23 ton.