FREDERICIA

Grinder Blues

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den amerikanske power-blues-rock trio giver koncert i Det Bruunske Pakhus

 

De 2 brødre Jabo og Scott Bihlman fra Chicago er ikke nogen hvem-som-helst. De har spillet sammen med en række af de allerstørste – BB King, Ray Charles, Son Seals, ZZ Top og  har modtaget 5 Emmy Awards for film-soundtracks.

 

Brødrene spillede med stor succes her i Det Bruunske Pakhus tilbage i 2013.

 

Nu er de tilbage, og denne gang har de slået sig sammen med den kendte bassist Dug Pinnick.

 

I USA er Dug Pinnick især kendt som sanger og bassist i hardrock bandet King X. På denne tour bevæger han sig sammen med brødrene Jabo og Scot Bihlman ind i en genre, som altid har stået hans hjerte nær…the blues.

 

Trioen giver bluesmusikken et ordentligt skud adrenalin, og ud over scenekanten strømmer en heftig og højenergisk opdatering af den musik, der voksede frem i Chicagos gader og Louisianas sumpe i 50’erne.

 

Koncerten finder sted torsdag, den 14. april – umiddelbart efter foreningen Det Bruunske Pakhus´ generalforsamling. Medlemmer, der deltager i generalforsamlingen har derfor gratis adgang til koncerten.

 

Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket