112
VIDEO : ILD I TAGKONSTRUKTION I BOLIGBLOK PÅ ULLERUPDALVEJ
Røgudvikling fra tagkonstruktionen på en boligblok der er under renovering, satte et stort beredskab i arbejde
Tirsdag Kl. 13.43 blev Trekant Brand kaldt til røgudvikling i tagkonstruktionen på en bygning der lige nu er under renovering på Ullerupdalvej i Fredericia.
Det var formodentligt i forbindelse med arbejde med tagpap, at der er gået ild i nogle materialer.
En person er bragt ind i en tilkaldt ambulance, til tjek for mulig røgforgiftning. Personen var iført iltmaske og blev fulgt ned af stilladset af en brandmand.
Brandvæsnet satte stigevognen i aktion, og brandmænd fik skåret hul i tagkonstruktionen, for at lokalisere arnestedet.
Det store opbud af indsatspersonel og udrykningskøretøjer, tiltrak en del publikum.