112

Brand på institution – Røgalarm var afmonteret

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Skærmbillede 2014-12-09 kl. 10.00.45Mandag eftermiddag udbrød der brand på en institution på Vester Voldgade i Fredericia.

Branden opstod i en træhytte, der huserer en mandlig beboer på institutionen.

Personalet observerede omkring kl. 15.30, flammer komme ud af et vindue i træbygningen, hvorefter der blev slået alarm.

En ansat ilede ned til træhuset med en pulverslukker, og påbegyndte slukningsarbejdet.

Da brandvæsenet ankom kort tid efter, kunne de overtage efterslukningen. Manden, der opholdt sig i bygningen under branden, blev tilset i en ambulance og kørt til sygehuset i Kolding, oplyser Beredskabsinspektør Ulrik Strehle til DanmarkC TV.

Normalt skal der være monteret en røgalarm i beboelsesrum på institutioner, der skal sikre at rede menneskeliv hvis sådanne situationer skulle opstå.

Der har i den pågældende bygning været monteret en røgalarm, men denne var blevet afmonteret af beboeren selv – oplyser Beredskabsinspektøren til DanmarkC TV.

Hvorledes branden er opstået, har det ikke været muligt at få oplyst hos Sydøstjyllands Politi.