FREDERICIA

KÆMPE BØDE OG MISTET FØRERRET I 10 ÅR

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 19. september 2017 afgjorde Retten i Kolding en sag mod en 35-årig mand fra Fredericia. Han var tiltalt for 17 strafbare forhold. Blandt andet for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand tre gange og fem gange for at have kørt bil, selvom han var frakendt førerretten.

Anklagerfuldmægtig Tobias Engby uddyber: ´Sagen indeholdt også en længere politi-eftersættelse, hvor den 35-årige forsøgte at køre fra Sydøstjyllands Politi i Fredericia. I den forbindelse brød han færdselsloven flere gange og så stort på hastighedsbegrænsningerne. Tilbage i 2015 fandt politiet også et baseballbat og en stjålet hjertestarter i hans bil, som han ikke kunne redegøre for.’

Retten kendte manden skyldig i alle 17 forhold og fastsatte en straf på 50 dages ubetinget fængsel og en bøde på 27.000 kr. Derudover konfiskerede retten to af mandens biler og frakendte ham retten til at køre bil i 10 år.