Home 112 KEMIKALIER VÆLTEDE UD PÅ VEJLE LANDEVEJ OG I GRØFT

KEMIKALIER VÆLTEDE UD PÅ VEJLE LANDEVEJ OG I GRØFT

KEMIKALIER VÆLTEDE UD PÅ VEJLE LANDEVEJ OG I GRØFT
0

Kemikalier væltede ud af en marksprøjte og ned på vejen og i grøften på Vejle Landevej onsdag aften

En traktor med efterspændt marksprøjte, mistede onsdag aften omkring kl. 20.40, en del af sin last, der bestod af sprøjtemidler.

Sydøstjyllands politi oplyser til DanmarkC TV, at traktoren kom for tæt på vejkanten, hvorved hængeren med sprøjtekemikalier tippede, og der skete et kemikaliespild.

Brandvæsnet var hurtigt fremme ved uheldsstedet, og kunne påbegynde indsamling af noget af det materiale der var lækket fra marksprøjten.

Uheldet gav beskeden trafikale udfordringer på Vejle Landevej, imens oprydningen pågik.

Indsatslederen fra Sydøstjyllands politi var også fremme ved uheldsstedet, og kunne tage sig af regulering af trafikken.

Politiet oplyser, at spildet viste sig at være i begrænset omfang.