Home LOKALMUSIK KOM TIL KONCERT MED LES FEMMES

KOM TIL KONCERT MED LES FEMMES

KOM TIL KONCERT MED LES FEMMES
0

Vokalgruppen, der er under ledelse af Kirstine Kjærulff Ravn, hører under Den Kreative Skole i Fredericia.

Kirstine overtog i august 2017 vokalgruppen fra Jørgen Andersen. Tiden har været brugt på et stort Beatles-arrangement med kor og orkester. Arrangementet blev fremført i forbindelse med Trekantens Festuge. Der udover har Les Femmes sunget klassiske stykker i forbindelse med Reformationsjubilæet.

Søndag den 18. marts 2018 synger Les Femmes overvejende jazzmusik. Det sker i samarbejde med Fredericia Big Band på Tøjhuset i Fredericia.

I koncerten lægges hovedvægten på bigbandnumre med skiftende sangsolister fra Les Femmes, men man vil også kunne høre hele vokalgruppen sammen med bigbandet samt – i et mere stille nummer – blot ledsaget af bas og guitar.

Repertoiret spænder vidt: lige fra klassiske swingnumre som All of Me og It Don´t Mean a Thing til numre af Alberte, Björk og The Beatles. Indimellem bliver der mulighed for at få renset øregangene med enkelt ”rene” bigbandnumre.

tags:

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier