KORSKÆRPARKEN ER EN AF LANDETS 16 HÅRDESTE GHETTO OMRÅDER
Regeringen præsenterede torsdag deres udspil til bekæmpelse af parallelsamfund – Korskærparken er blandt landets hårdeste ghettoområder
Regeringen ønsker at afsætte yderligere midler til en gennemgribende ændring af de fysiske strukturer samt til boligsociale indsatser, så der skabes en permanent forandring i de udsatte boligområder.
Den fysiske omdannelse sker gennem en samlet helhedsorienteret plan for boligområdernes problemer – kaldet helhedsplaner.
Et af de væsentligste problemer i ghettoområderne er en alt for ensidig boligsammensætning. Områderne består nærmest udelukkende af almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i forhold til det omkringliggende samfund.
Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye boligformer kan være med til at ændre beboersammensætningen i området. Det skal enten ske ved, at private investorer køber en del af de nuværende almene boliger eller ved at bygge nye private boliger i ghettoområderne.
Desuden skal målrettet nedrivning være med til at omdanne og åbne ghettoområderne i forhold til det omkringliggende samfund.
I Fredericia er Korskærparken på listen over landets hårdeste ghettoområder, og dermed er boligområdet midt på regeringens sigtekorn.
Giv DanmarkC TV dit facebook like – så bliver du adviseret så snart en nyhed rammer redaktionen
Fire sæt regler på udvalgte områder
I regeringens udspil, lægges der op til, at der kommer til at gælde fire forskellige sæt regler for boligområder.
1. Villakvarterer, landsbyer, og almindelige etagebyggerier og rækkehuse
2. For såkaldte udsatte boligområder
3. For ghettoområder
4. For de hårdeste ghettoområder
Kontanthjælp sættes ned
En af de væsentlige ting i regeringens udspil, er kontanthjælpen for beboere der flytter ind i ghettoområder.
Regeringen lægger op til “gennemgribende fysiske forandringer” i de områder der betegnes som ghettoer, imens der i udsatte områder vil være øget fokus på det forebyggende.
Statsminister – Lars Løkke (V), mener at det er nødvendigt at forskelsbehandler, for at nå regeringens mål om et “Danmark uden parallelsamfund”.
Du kan læse regeringens udspil til et “Danmark uden parallelsamfund” ved at klikke her…
Regeringen : Her er tre af de ting der er gået galt
For det første:
Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar. For at lære dansk. For at få job og blive en del af lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse og gode jobmuligheder.
For det andet:
Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet de nødvendige krav. Vi har ha alt for lave forvent- ninger til de ygtninge og indvandrere, der kom
til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt hånd- faste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for mange indvandrere endt i langvarig passivitet.
For det tredje:
Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det omkringliggende samfund. Fordi vi ikke har stillet tydelige krav om at blive en del af det danske fællesskab.
Problemerne er til at få øje på. Børn, unge og voksne, som bor og lever deres liv i Danmark. Men som reelt er uden kontakt til danskere og det danske samfund.
Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre værd end mænd. Hvor social kontrol og manglende ligestilling sætter snævre grænser for den enkeltes frie udfoldelse.
Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en negativ spiral med modkultur til følge.
Parallelsamfund er en stor belastning for sammenhængen i samfundet og for den enkelte.
• Det er en trussel mod vores moderne samfund, når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance ikke accepteres som grundlæggende værdier. Og når rettigheder og pligter ikke følges ad.
• Utrygheden i udsatte boligområder er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af områderne. Det gør det sværere at tiltrække nye borgere.
• Det hæmmer børn og unges muligheder, når de vokser op uden at lære ordentligt dansk.
• Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder, når der udøves social kontrol over for kvinder og unge. Og når der er vold i hjemmet.
• Det er en økonomisk belastning, når borgere ikke deltager på arbejdsmarkedet.
Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser, at indvandrere og e erkommere med ikke-vestlig baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæ igelse i samme omfang som danskere.
22 punkter er i spil
Regeringens udspil sigter mod et “Danmark uden ghettoer” i år 2030, og der er fokus på 22 punkter for at nå dette mål.
Regeringen vil blandt andet skære i børnepengene, hvis børn udebliver fra skole eller prøver. Regeringen slår endvidere fast, at hvis der sker udeblivelse eller børnene pjækker fra skole, vil der ske fradrag i børnechecken.
1. Fysisk forandrede boligområder
2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
3. Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
4. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
5. Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
8. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen
9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
10. Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
11. Kriminelle ud af ghettoerne
12. Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
13. Bedre fordeling i daginstitutioner
14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse
15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
16. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg
17. Bedre fordeling af elever på gymnasier
18. Kriminalisering af genopdragelsesrejser
19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet
20. Tidlig opsporing af udsatte børn
21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer
Mest sete
