TRAFIKKEN

SERVICEMEDDELELSE : MOTORVEJ E45 LUKKES I FIRE NÆTTER VED HORSENS

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

Østjyske Motorvej mellem frakørsel 57, Horsens Syd, og frakørsel 56, Horsens Vest, vil i perioden fra mandag den 28. august til fredag den 1. september blive spærret for trafik om natten.

 

Vejdirektoratet og Horsens Kommune er i fuld gang med at etablere et nyt tilslutningsanlæg, 56b, Hatting på E45 mellem Horsens Syd og Horsens Vest samt en ny forbindelsesvej til Horsens.

 

Entreprenøren skal nu i gang med at udføre broarbejder hen over motorvejen. I den forbindelse er det, grundet stillads- og forskallingsarbejde, nødvendigt at spærre E45. I den periode vil der blive etableret omkørsel via Silkeborgvej, Ringvejen og Vestvejen i Horsens.

 

I første omgang spærres E45 i nordlige retning over to nætter og efterfølgende i sydlige retning.

Spærringer

E45 ved Horsens i nordlig retning vil være lukket for trafik i følgende periode:

·      Mandag den 28. august kl. 23:00 – tirsdag den 29. august kl. 5:00
·      Tirsdag den 29. august kl. 23:00 – onsdag den 30. august kl. 5:00
E45 ved Horsens i sydlig retning vil være lukket for trafik i følgende periode:
·      Onsdag den 30. august kl. 23:00 – torsdag den 31. august kl. 5:00
·      Torsdag den 31. august kl. 23:00 – fredag den 1. september kl. 5:00

Formålet med projektet er at skabe en mere direkte forbindelse mellem Østjyske Motorvej og Horsens Midtby og Horsens Havn.
Projektet gennemføres med støtte fra den såkaldte med-finansieringspulje, som er en statslig pulje til kommunal medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet, hvor udgifterne fordeles ligeligt mellem Horsens Kommune og staten.