Navngivning på FredericiaC – Der bliver skrevet historie
FredericiaC navngiver hele kanalbyen – og vækker Fredericias kulturhistorie til live
I aftes godkendte Fredericia Byråd navnene for samtlige kanaler, gader, pladser og promenader i den nye kanalbydel FredericiaC. Navnene tager afsæt i områdets og byens historie som kongeby, fæstningsby og en vigtig handels- og industriby.
Den første kanal i FredericiaC, der næsten står færdig, er døbt ”Frederiks Kanal”. Navnet er en hyldest til Frederik den 3., der grundlagde Fredericia i 1650 med en vision om, at Fredericia skulle være en kanalby. Med udviklingen af FredericiaC – Kanalbyen ved Lillebælt er den vision ved at blive til virkelighed.
Frederiks Kanal er blot ét eksempel på, hvordan navngivningen af alle kanaler, gader, pladser og promenader i FredericiaC, som FredericiaC Byråd godkendte i aftes, er med til at vække Fredericias kulturhistorie til live. Bl.a. genopstår historiske steder i en ny form. Det gælder f.eks. etableringen af et stort grønt areal gennem bydelen, der løber lige dér, hvor Sønder Vold lå ind til for godt 100 år siden. Stræderne i det kommende handelskvarter har fået navn efter varer, der historisk er blevet handlet på havnen i Fredericia, f.eks. sukker, salt og tobak. Mange af pladserne i bydelen bliver opkaldt efter personer, der har sat sit præg på byens udvikling, f.eks. handelsmænd og politikere. ”Det er en vigtig del af FredericiaC’s vision, at udviklingen af den nye bydel sker med respekt for byens unikke historie. Det afspejler navngivningen af FredericiaC, der tager afsæt i områdets og byens historie som kongeby, fæstningsby og en vigtig handels- og industriby. Navnene bidrager til at binde den historiske bymidte sammen med den nye bydel og på den måde smelter byens historie og fremtid sammen”, siger borgmester Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune.
Styrker fortællingen om FredericiaC
Når FredericiaC navngiver hele bydelen nu – allerede før de første byggeprojekter er opført – er det også for at styrke bydelens identitet og skabe en positiv fortælling om byudviklingsområdet. ”De nye navne vil bidrage til at sætte Fredericia og FredericiaC på landkortet, og vi synes, at navnene giver interessante billeder på den indre lystavle, når man ser og hører dem. De giver én lyst til at dykke ned i historien og ville vide mere”, siger Tim E. Andersen, projektdirektør i FredericiaC, og fortsætter: ”Det er usædvanligt for et byudviklingsprojekt af FredericiaC’s størrelse, at hele bydelen bliver navngivet på én gang. På samme tid er navngivningen en hjælp for investorer, udviklere og mæglere, der kan bruge stednavnene i markedsføringen af deres byggeprojekter”.
Navne aktiveres nu
Flere af de nye navne vil blive bragt i spil med det samme. Det gælder bl.a. vej- og pladsnavnene ved de første byggefelter langs Oldenborggade og omkring Sønder Voldgade. Desuden vil krydstogtskibene i 2016 ligge til kaj ved Esplanaden, det centrale byrum i den midlertidige containerby ”C-byen” bliver til Færø Plads og det landskabelige trappeanlæg og byrum i bunden af Frederiks Kanal mod Kongensgade vil nu blive kaldt Ved Kongens Punkt. Stednavnene i FredericiaC er udarbejdet i samarbejde mellem Fredericia Kommune og FredericiaC.
Dyk ned i historien
Historierne bag kanalnavnene i FredericiaC
Kanalbyen ved Lillebælt Kanalerne er navngivet efter tre af de kongelige personer, der kom til at betyde mest for Fredericia. Frederiks Kanal er navngivet efter kong Frederik 3., der var grundlæggeren af Fredericia. Frederik 3. var konge fra 1648-1670, og blev enevældig konge i 1660. På grund af flere besættelser af Jylland i første halvdel af 1600-tallet var det tydeligt, at Jylland manglede en stærk fæstning. Det blev Fredericia, som Frederik 3. grundlagde den 15. december 1650 med byens første privilegier. Fredericia skulle være en moderne fæstning i 1600-tallet, og samtidig skulle det være en storslået by, som blandt andet kunne fremvise kongens magt og vælde. Sophie Amalies Kanal er navngivet efter dronningen til kong Frederik 3., Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Som dronningvar hun meget aktiv i forhold til at rådgive sin mand, og under Karl Gustavkrigene 1657-1660 spillede hun en stor rolle i det danske rigsråd, og hun var fortaler for enevælden. Prinsens Kanal er navngivet efter prins Frederik, der siden blev til kong Frederik 7. Efter sin skilsmisse med kong Frederik 6.s datter, Vilhelmine Marie, blev prins Frederik i 1834 sendt i eksil i Fredericia. Det skyldtes i høj grad, at prins Frederik levede et temmelig udsvævende liv. Prins Frederik boede herefter i Fredericia i fem år, hvor han prægede byen med liv og fester, men samtidig igangsatte en mængde projekter inden for kultur og forbedring af bylivet. Prins Frederik blev i 1839 udnævnt til guvernør på Fyn, og i 1848 blev han kronet som kong Frederik 7., hvorefter han ophævede enevælden og underskrev Danmarks Riges Grundlov.
Navne for kanaler, stræder, byrum og promenader i FredericiaC
Kanalbyen ved Lillebælt
Ahlmanns Torv – Thomas Jürgen Ahlmann, ølbrygger og brændevinsbrænder.
Badeanstalten – Øst for Gl. Havn lå tidligere to militære badeanstalter.
Bersodde – Det oprindelige navn for den første skanse på stedet, og byens første navn.
Borgmestrenes Plads – Henviser til alle borgmestre i Fredericia samlet fra 1773 til nutiden.
Brøchners Torv – Købmand Thøger Brøchner havde blandt andet pakhus på stedet ved Gl. Havn.
Carolinelund – Tidligere lystanlæg i området.
Deichmanns Torv – Andreas Deichmann, proviantforvalter og kancelliråd.
Delmenhorstsgade – Grevskab, der var en del af den danske konges besiddelser.
Esplanaden – Et frit område mellem byens bebyggelse og fæstningens kastel.
Fisketorvet – Et af de to torve, der var planlagt fra grundlæggelsen af Fredericia.
Frederiksodde – Byens første bynavn indtil 1664, hvor det blev ændret til Fredericia.
Frederiks Kanal – Frederik 3. var konge af Danmark 1648-1670 og grundlagde Fredericia i 1650. I 1660 blev Frederik 3. Danmarks første enevælde konge.
Færø Plads (Bastion) – Færø bastion skulle sammen med Pinneberg bastion beskytte den oprindelige kanalindsejling til Fredericia. Garverstræde – Henviser til garverierne, der fandtes i byen.
Gl. Havn – Henviser til den første egentlige havn, der blev gravet i 1808-1816.
Gl. Pakhusstræde – Henviser til, at der i dette område tidligere lå mange pakhuse i nær tilknytning til Gl. Havn.
Havnemøllevej – Henviser til havnemøllen og blodmøllen, der lå i området.
Heklas Kaj – Hekla var et dampskib, kanonbåd, og med i både 1849 og 1864.
Hyrups Torv – Morten Petersen Hyrup, gæstgiver
Ilulissat Plads – Fredericias grønlandske venskabsby.
Kalkstræde – Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn
Kanonstræde – Gammelt oprindeligt gadenavn til Kastellet.
Kaptajn Fischers Plads – Otto Wilhelm Fischer, kaptajn og møller på Havnemøllen
Kastelsvej – Henviser til fæstningsbyen Fredericias kastel.
Krackes Torv – Fabrikant Diederich Hermann Kracke (1818-1865) flyttede fra Flensborg til Fredericia i 1837, hvor han grundlagde et stort sukkerkogeri. Sukkerkogeriet blev siden solgt til militæret og omdannet til tøjhus i Gothersgade.
Kongensstræde Kulstræde – Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl.
Havn Langebro – Den nordlige pier ved Gl. Havn.
Loehrsvej – Fabrikant og konsul C.W. Loehr.
Mortensens Torv – Knud Julius Georg Mortensen, mægler Peter Buhls Kaj – Dansk søhelt født i Fredericia 1789, død ved Lyngør 1812. Søn af borgmester Hans Buhl.
Pinnebergs Bastion – Pinneberg bastion skulle sammen med Færø bastion beskytte den oprindelige kanalindsejling til Fredericia.
Pinnebergsgade – Pinneberg var en del af den danske konges besiddelser.
Prinsens Kanal – Henviser til prins Frederik Carl Christian (den senere kong Frederik 7.), der opholdt sig i Fredericia 1834-1839.
Præsidenternes Plads – Fredericias øverste embedsmand havde i perioden 1650-1773 titlen præsident.
Saltstræde – Salt blev ind- og udskibet fra Gl. Havn
Schmidts Torv – Jacob Petersen Schmidt, tobaksfabrikant.
Skanseodde – Navnet på odden hvor Kastellet møder Lillebælt.
Skibsbroen Slæbestedet Stribbroen – Anlægsbro fra 1700-tallet, hvor alle skibe måtte lægge til inden havnen blev opført i 1808-1816.
Sophie Amalies Kanal – Dronning af Danmark, gift med byens grundlægger kong Frederik 3.
Sukkerstræde – Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn
Søndervold – Henviser til den del af fæstningsanlægget, der lå ud mod Lillebælt mod syd.
Tobaksstræde – Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn
Toldkammeret – Fredericia Toldkammer lå i dette område fra 1810’erne til 1941.
Utzons Torv – Jens Jacob Utzon, købmand
Valeurs Torv – Ulrik og Frederik Valeur trælasthandlere
Ved Kongens Punkt – dette sted er udgangspunkt for det cirkelslag, der danner Voldens bue.
Voldmesterstræde – voldmester var titlen på den opsynsmand, der førte tilsyn med fæstningsanlægget.
Wulffs Torv – Carl Abraham Wulff, garver, medlem af borgerrepræsentationen for mosaisk menighed.
• Historiske fotos fra FredericiaC-området (Kreditering: Fredericia Kommune)
• Fotos af Frederiks Kanal, FredericiaC (Kreditering: Claus Bjørn Larsen)
• Illustrationer fra FredericiaC’s udviklingsplan (Kreditering: FredericiaC og KCAP)
Mest sete
