FREDERICIA

NY HJEMMESIDE VISER VEJ TIL OPLEVELSER I FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den nye guide til oplevelser www.detskerifredericia.dk samler Fredericias mange tilbud på ét sted

Fredericia vrimler med spændende aktiviteter. Derfor beslutterede Demokrati- og Borgerudvalget tidligere i år at samle de mange tilbud på en letoverskuelig hjemmeside, der guider til oplevelser i Fredericia.

 

”Der foregår utroligt mange ting i Fredericia, og det har været vigtigt for os, at borgere og gæster kan få et samlet overblik over, alt det Fredericia har at byde på. Derfor har vi lavet www.detskerifredericia.dk, som forhåbentlig kan trække endnu flere gæster til kommunen”, siger Christian Jørgensen, formand for Demokrati- og Borgerudvalget.

 

Hjemmesiden giver også et overblik over de mange steder i Fredericia, der hele året byder på spændende oplevelser. Her kan man finde alt fra Østerstrands smukke sandstrand til mountainbikespor i Hannerup Skov.

 

”Vi har også samlet de mange uopdagede perler i Fredericia, som virkelig er et besøg værd, så det er let af danne sig et overblik. Så er det op til den enkelte, om man vil til koncert eller gå en tur ved Rands Fjord – eller måske begge dele”, siger Christian Jørgensen.

 

Julemåneden står for døren, og her er www.detskerifredericia.dk din guide til de mange tilbud for store og små. Her kan du blandt andet finde den elektroniske udgave af ”Jul i Fredericia”-folderen, der også kan hentes på biblioteket og i Fredericias butikker.

 

Der arbejdes på at supplere hjemmesiden med en app til mobiltelefoner, så Fredericias oplevelser altid er lige ved hånden. Hjemmesiden er mobiloptimeret, så den kan allerede nu bruges fra mobil og tablets.

 

Se mere på www.detskerifredericia.dk