FREDERICIA

OCEAN MAJESTIC INTERNATIONAL ER ANKOMMET TIL FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Weekendens første krydstogtskib har lagt til kaj

I dag fredag, anløb Ocean Majesty fra rederiet Majestic International. Det er første gang, at skibet anløber byen, og det er dermed ét af de rederier, som Cruise Fredericia har gjort en ekstra indsats for at tiltrække. Skibet er chartret af det tyske rejseselskab Hansa Touristik, og gæsterne ombord er derfor primært tyske. Der er plads til ca. 623 gæster og 257 besætningsmedlemmer. Skibet er på et Skandinaviens cruise og har inden anløbet i Fredericia været i Aalborg. Skibet skal videre til Kiel, som er sidste stop på turen.

Sædvanen tro blev skibet budt velkommen med musik, kanonsalut, Borger 1849, af byens borgere og ikke mindst af en stor gruppe af trofaste frivillige hjælpere.

De gæster, der ikke vælger at blive i Fredericia, har på forhånd købt ture til de omkringliggende attraktioner. Der er forinden solgt tre panorama busture til området omkring Fredericia og Middelfart.

Ocean Majesty sejler igen efter planen kl. 20:00.