POLITI : GENKENDER DU DENNE BIL
Omkring kl. tre natten til onsdag den 11. oktober forsøgte et ukendt antal gerningsmænd at sprænge en bankboks i stykker ved Lån og Spar Bank, på adressen Buen 2 i Kolding.
Sydøstjyllands Politi offentliggør nu et billede af den formodede flugtbil for at få borgernes hjælp til at opklare sagen: ‘Har du set bilen i timerne før sprængningen, genkender du den eller har du anden viden, der kan hjælpe os videre i sagen, så hører vi meget gerne fra dig,’ understreger politikommissær Uffe Villumsen fra Efterforskningscenter Syd, Sydøstjyllands Politi.
Bilen formodes at være en Suzuki Grand Vitara, årgang mellem 1998-1999. Kendetegn: Bilens farve er sølvfarvet nederst og mørk/grøn øverst. Der er reservedæk påsat på bagklappen, og den har tagræling og måske et trinbræt. Registreringsnummeret var på gerningstidspunktet: BE63432. Nummerpladen var stjålet.
Vedhæftet er et billede af flugtbilen fanget på et overvågningskamera.
Har du oplysninger om bilen eller om sagen generelt, så ring til Sydøstjyllands Politi via 114.