Home FREDERICIA SÆNK FARTEN FORÅRS KAMPAGNE I UGE 15-17

SÆNK FARTEN FORÅRS KAMPAGNE I UGE 15-17

0

I uge 15-17 gennemfører Rådet for sikker trafik, den landsdækkende fartkampagnen ”Sænk farten – før det er for sent”.  Også i Fredericia er der sat skilte op.

Kampagnen handler om de konsekvenser, selv en lille hastighedsoverskridelse kan have, uanset hvor god en bilist du er.

(Sænk farten kampagneskilt opsat på bla. : Søndermarksvej i Fredericia)

Resultater fra kampagnen i 2017

“Sænk farten – før det er for sent” blev lanceret i oktober 2016 sammen med 84 kommuner og atter gennemført i 2017 sammen med 85 kommuner. Det har begge år bl.a. betydet tusindvis af vejkantplakater på de danske kommune- og statsveje til at minde bilisterne om at overholde hastighedsgrænserne.

Kampagnen er begge år evalueret af Epinion i en undersøgelse blandt 1.000 bilister i alderen 18-65 år. Selv om for høj fart er det trafiksikkerhedstema, der bliver mødt med størst skepsis blandt de danske bilister, bliver kampagnen modtaget positivt – her er et udvalg af rapportens resultater fra 2017:

– 84 % synes, kampagnen er meget god/god

– 89 % synes, kampagnen er meget relevant/relevant

– 86 % af bilisterne har set vejkantplakaten én eller flere gange

– 80 % synes meget godt/godt om plakaten

– 52 % angiver, at de har kørt for stærkt, mens de har passeret plakaten. Heraf har ca. 2/3 herefter sænket farten.

– 68 % siger, at plakaten har fået dem til at kigge på speedometeret for at tjekke hastigheden.

– 67 % siger, at kampagnen har fået dem til at tænke over, at selv mindre hastighedsovertrædelser kan få store konsekvenser

– 70 % siger, at kampagnen har fået dem til at tænke over, at når andre begår fejl i trafikken, kan deres fart være afgørende for, hvor galt det går.

(kilde: sikkertrafik.dk)