Kultur

SING SING SING – FREDERICIAS LIVESCENE ULMEDE AF GODE TONER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Torsdag stod der kendte musikere på scenen i Tøjhuset – og der var godt gang i billetsalget

Fra i starten at have været tænkt som en lille, hyggelig efterårsspøg, har Sing Sing Sing gennem længere tid udviklet sig til et seriøst arbejdende og temmeligt unikt kollektiv af sangere, musikere og sangskrivere, der i dag kan kigge tilbage på mere end 150 succesfyldte koncert-optrædener i hele Danmark og som forrige år kunne udgive det meget roste debut album, the Crossover.

Torsdag stod de gæve musikere på scenen i et tæt pakket Tøjhus, til stor jubel fra publikum.

 

Sing Sing Sing består af Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont, Søren Jacobsen, Lonnie Kjer og Ivan Pedersen, der alle deltager i skabelsen og udviklingen af efterårets nye repertoire – til album og koncert. Repertoire der, vanen tro, også vil indeholde gruppens nyfortolkninger af udvalgte, skattede hits fra de seneste 50 år. De 4 sangeres kendte stemmer skaber sammen Sing Sing Sings klanglige særpræg, og Sørens flotte guitararbejde indrammer det hele på fornemste vis, sammen med resten af musikerholdet.

Se billedgalleriet fra koncerten nedenfor.

(Foto : Ole Sejrup)