112

SNOGHØJ : STEARINLYS ANTÆNDTE BRAND I VILLA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Et stearinlys var lørdag kort før middag årsag til, at der udbrød brand i en villa i Snoghøj ved Fredericia

Der blev handlet hurtigt, at det gik op for beboerne i en villa på Snoghøj vej i Fredericia, at noget var helt galt.

I et værelse indrettet i kælderarealet, havde et tændt stearinlys kort forinden antændt inventar og en en madras i værelset, og der blev hurtigt ringet efter hjælp.

Trekant Brand ankom kort tid efter med den første mobilsprøjte, og røgdykkere kunne hurtigt og effektivt gå i gang med at nedkæmpe branden i værelset.

Lidt efter lidt kunne røgdykkere bringe inventar ud under åben himmel, således der kunne foretages en sikker efterslukning.

 

Branden opstod ved, at en af husets beboere – en 13-årig pige – havde tændt et stearinlys i forbindelse med et nisselandskab, udformet i vat. Flammen fra stearinlyset fik på ukendt vis fat i snelandsbyens vatdække, hvorved branden i værelset opstod.