LOKALSPORT

Stærk ligaspiller skifter til Fredericia Håndboldklub af 1990

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Stærk ligaspiller skifter til Fredericia Håndboldklub af 1990

Fredericia Håndboldklub har indgået en toårige aftale med den 23-årige playmaker Frederik Krarup. Frederik Krarup har fået sin håndboldopdragelse i Aarhus, hvor han i ungdomsårene bl.a. spillede for HEI og siden U18 for Århus Håndbold.

”Frederik har været på kontrakt i Århus Håndbold siden 2012, og han har især i denne sæson i Håndboldligaen været en af profilerne, hvor han indtil nu har lavet 40 mål. Det er et scoop, at vi kan tiltrække en så markant profil fra Håndboldligaen. Det vidner om, at Fredericia HK er en attraktiv klub i Håndbold-Danmark,” udtaler Thomas Larsen, bestyrelsesmedlem i Fredericia HK.

Frederik Krarup fhk”Jeg glæder mig til at spille for Fredericia Håndboldklub. Det er en klub, som jeg altid har fuldt tæt og jeg må sige efter at have været forbi arenaen et par gange, så bliver det fantastisk at komme til at spille for sådan nogle fans. Samtidig vil jeg bygge mere på mit spil og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg drømmer om at rykke Fredericia Håndboldklub tilbage til ligaen, måske ikke i sæson et, men i alt fald i sæson to, ” udtaler Frederik Krarup.

Til trods for sine kun 23 år vil Frederik Krarup blive en af de rutinerede spillere i Fredericia Håndboldklub af 1990 og med hans erfaring fra Håndboldligaen, vil han blive en god styrmand på playmakerpladsen i de kommende sæsoner.

Fredericia Håndboldklub glæder sig til samarbejdet med Frederik Krarup starter den 1. juli 2017.