112

Stort olieuheld på havnen i nat

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

2-2Natten til tirsdag omkring kl 03.10 – skete der et større olieuheld på Shells havne terminal i Fredericia.

Under lastning af et skib på Shells havneterminal, løb der godt 5 kubikmeter fuel-olie ud på havnekajen – og en del heraf løb ned i havnebassinet.

Shells eget beredskab fik straks efter uheldet blev opdaget, lagt flydespærring ud omkring området i havnen. Shell slog ligeledes alarm til Fredericia brandvæsen, der hastede til havnen med endnu en flydespærring.

Brandvæsnet regner med at det tager det meste af tirsdagen, at få suget olien op fra havnebassinet og fra havnekajen.