Kultur

Til søs med Mikkel Beha – kurs mod fjerne kyster!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Foredrag på Fredericia bibliotek

Dato:        Mandag den 22. februar 2016

Tid:           Kl. 19-21

Sted:        Teatersalen, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia.

Pris:          kr. 160 pr billet via print-selv-billet eller i bibliotekets velkomstcenter

 

Mikkel_Beha1Siden Mikkel var helt lille, har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv. Meget tidligt rejste han med sin far ud på de store verdenshave og arven fra Troels Kløvedal har Mikkel og hans sønner i den grad forstået at tage til sig.

En aften med Mikkel er en rejse ud i den store forunderlige verden, og alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag, og tager på eventyr.

Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner.

Vi hører dog også om det hårde slid det indimellem kan være, for at få drømmene til at gå i opfyldelse.

Vi skal se billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien ”Kurs Mod Fjerne Kyster”, og selvfølgelig løfter han sløret for lidt af det, vi ikke ser på tv.

Køjesækken er fyldt med oplevelser, efter at have rejst verdenen tynd med sin familie.