Home FREDERICIA TØJBUTIKKEN MIAMI HOLDER FLYTTEDAG – OG OVERTAGER TØJEKSPERTEN I FREDERICIA

TØJBUTIKKEN MIAMI HOLDER FLYTTEDAG – OG OVERTAGER TØJEKSPERTEN I FREDERICIA

TØJBUTIKKEN MIAMI HOLDER FLYTTEDAG – OG OVERTAGER TØJEKSPERTEN I FREDERICIA
0

Fredericias kendte MIAMI i Gothersgade flytter pr. 1. marts til TØJekspertens lokaler i Gothersgade. Indehaver af MIAMI, Ole Mortensen, overtager samtidig TØJeksperten i Fredericia.

Den 1. marts 1990 startede Ole Mortensen MIAMI i Fredericia. Præcis samme dag 28 år senere flytter MIAMI tilbage til de lokaler, hvor eventyret begyndte. MIAMI fortsætter i sin nuværende form, og Ole Mortensen driver samtidig TØJeksperten, som er Danmarks stærkeste herretøjskæde, videre. De to koncepter passer perfekt sammen, og supplerer hinanden fantastisk.

(Foto : Facebook, Miami)

“Jeg er virkelig stolt og begejstret over, at dette kan lade sig gøre. Vi får rådighed over en væsentligt større butik på mere end 400 m2, hvor vi kan tilbyde alle vores kunder et større og unikt udvalg af lækkert modetøj. MIAMI vil fortsat være en selvstændig enhed, med det varesortiment kunderne kender i dag. Vi sat et stærkt team af lokale, meget dygtige og servicemindede medarbejdere, til at give TØJeksperten’s og MIAMI’s kunder den bedste oplevelse” udtaler Ole Mortensen og fortsætter:

“Siden starten i 1990 har jeg elsket at drive butikken. Vi har opbygget en fantastisk loyal kundeskare, som besøger os flere gange om året. Det er en årsagerne til, at udvidelsen er mulig. Jeg tror også, at vores nye rammer og udvalg vil tiltrække flere kunder i de kommende år, og så bliver vi gearet med en stærk digital platform fuld af muligheder.”

“Vi kombinerer vores lokale kendskab, med lokalt personale ved at vi bliver en selvstændig Franchisebutik i Tøjeksperten. Jeg er helt overbevist om, at kombinationen af at være en selvstændig lokal butik, og samtidig være med i “familien” og have adgang til de bedste varer, indkøbs og markedsføringsfordele i Danmarks største kæde, er den helt rigtige kombination for både os, og Fredericia,” siger den kendte tøjmand.

Ole Mortensen slutter:

“Vi glæder os til at flytte “hjem” den 1. marts og kører et stort flytteudsalg i MIAMI’s nuværende lokaler med start den 8. februar.”

 

Fakta

Ole Mortensen blev udlært i 1986 under S.M. Andersen

Flytter den 1. marts 2018 ind i Tøjekspertens lokaler i Gothersgade ved Rådhudspladsen WAGNER åbner butik i MIAMIs gamlelokaler.