Læserdebat

VI SKAL LØFTE UDDANNELSESNIVEAUET I FREDERICIA

Læserbrev

 

Ønsker vi at have et fredericiansk erhvervsliv, der udelukkende består af tomme lagerhaller, eller skal vi satse bredere og trække andre erhvervsdrivende til Fredericia?

Som byrådskandidat for Venstre i Fredericia, oplever jeg det som skræmmende, at vi bruger 57.000 kr. i gennemsnit pr. Elev – og det afspejler et karaktergennemsnit i 9.klasses afgangsprøve på 6,7.
Det svarer til tæt .på 313 millioner kroner

Det er ikke godt nok.

I vores nabokommune Kolding, bruger de 50.000 kr. per elev – og det afspejler et karaktergennemsnit i 9.klasses afgangsprøve på 7,2. De lykkes altså bedre med skolesystemet – for mindre penge.
Det svarer til tæt på 275 millioner kroner – for samme antal børn som i Fredericia.

Man får med andre ord mere for pengene, og skaber bedre muligheder for den enkelte elev/unge i Kolding – end i Fredericia.

I Kolding kommune har man valgt at sætte massivt ind på at løfte specialområdet – heriunder børn med behov for støttetimer.

I Fredericia har man valgt, at inkludere mange flere børn i folkeskolen – med særlige behov, uden at klæde lærere og pædagoger på med den viden, der skal til for at imødekomme de her elever.
Det får konsekvenser for både de børn der har brug for særlige støtte – og de børn der normalt ville trives i skolesystemet. Sidstnævnte trækkes i stigende grad ud af folkeskolen og ind på byens privatskoler. Vi skal simpelthen blive bedre til at forvalte vores skolesystem hvis det skal lykkes for vores børn og unge.

Byrådskandidat for Venstre Brian Hansen
Bjerggade 93
7000 Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv