112

Voldsom brand i carport truede med at brede sig

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Voldsom brand i carport truede med at brede sig

Natten til tirsdag kl. 04.12, anmeldte flere borgere en brand på Møllebo alle´i Erritsø til alarmcentralen.

Da Trekant Brand ankom til brandstedet, kunne de konstatere, at der var ild i en carport der var bygget op af en villa, og brandvæsnet tilkalde derfor straks ekstra mandskab.

Husets carport udbrændte og branden truede med at brede sig til naboens carport.

Ved branden blev også villaen brandskadet, og derfor måtte villaens beboere finde ly for natten andetsteds.

Politiets teknikere arbejder tirsdag formiddag med at finde årsagen til branden, der umiddelbart er startet i en brændestabel i carporten.