Home Læserdebat 2020: Det må være på tide at få døgnåbent på genbrugspladsen Bundgaardsvej i Erritsø

2020: Det må være på tide at få døgnåbent på genbrugspladsen Bundgaardsvej i Erritsø

2020: Det må være på tide at få døgnåbent på genbrugspladsen Bundgaardsvej i Erritsø
0

”Fredericia Kommune bør indføre døgnåbent på genbrugspladsen Bundgaardsvej i Erritsø ligesom det efter sigende er tiltænkt på den kommende genbrugsplads i Nordbyen. De skal begge være ubemandet udenfor normal åbningstid 365 dage om året” Sådan lyder et forslag fra Det Konservative folkeparti i Fredericia.

Genbrugspladsen på Bundgaardsvej i Erritsø har fantastiske faciliteter og omgivelser og det giver absolut ingen mening at borgere og erhvervsliv fra henholdsvis Erritsø, Taulov og Skærbæk skal køre hele vejen ud til Nordbyen, hvis de ønsker at anvende en genbrugsplads udenfor normal åbningstid.

Hos Det konservative Folkeparti i Fredericia ønsker vi at give borgerne og erhvervslivet den bedst mulige service og fleksibilitet, så det bliver endnu lettere at aflevere affald på genbrugspladserne uden for normal åbningstid uden ekstra udgift.

En lang række byer som f.eks. Kolding, Christiansfeld, Vamdrup, Lunderskov, Odense og Sønderborg har allerede implementeret de døgnåbne genbrugspladser med stor succes.

Jeg har i fredags været i telefonisk kontakt med Sønderborg Forsyning som administrerer genbrugspladerne i Sønderborg og de fortæller at de døgnåbne genbrugspladser er taget rigtig godt imod og at borgerne er rigtige gode til at sortere deres affald udenfor normal åbningstid hvor pladserne er ubemandede. Borgerne har selvjustits og er enormt disciplineret hvilket gør at de døgnåbne genbrugspladser kan drives på forsvarlig vis.

Der findes allerede i dag en del plug and play totalløsninger indenfor aktivering af døgnåbne genbrugspladser som Fredericia kan anvende. De fleste døgnåbne genbrugsplader fungerer således:

For at benytte den lokale genbrugsplads uden for normal åbningstid og ubemandet, skal borgerne tilmelde sig ordningen på den station, man vil bruge. Ordningen for borgerne og erhvervslivet er gratis. Tilmeldingen sker f.eks. igennem en udbyder eller kommunens egen hjemmeside afhængig af hvilken løsning kommunen vælger.

Når man har tilmeldt sig, kobler man et eller flere mobiltelefonnumre til ordningen, der fungerer som nøgle(r) til den valgte plads. Når man ankommer til genbrugsstationen, ringer man fra det registrerede mobilnummer til telefonnummeret angivet ved indgangen, hvorefter porten ind til pladsen åbner. Bilens registreringsnummer vi blive sammenkoblet med de mobiltelefonnumre for at sikre at kun Fredericia Kommunes borgere og erhvervsliv, der anvender pladserne.

Jeg er overbevist om de døgnåbne genbrugspladser vil kunne blive en kæmpe succes i Fredericia. Brugerne vil med garanti elske en fleksibel løsning hvor borgerne og erhvervslivet selv bestemmer hvornår de har tid og mulighed for en tur på genbrug og ikke omvendt. Så man kunne stille spørgsmålet, hvad venter vi på?

Med venlig hilsen

Søren Grøn Stampe, bestyrelsesmedlem Det Konservative Folkeparti Fredericia