Home 112 27-årig varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

27-årig varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

27-årig varetægtsfængslet efter grundlovsforhør
0

Fredag den 28. februar anholdt Sydøstjyllands Politi en 27-årig mand fra Fredericia, som mistænkes for drabet på en 24-årige mand fra Korskærparken i Fredericia. Ved fremstilling i grundlovsforhør i dag er den 27-årige nu varetægtsfængslet i 4 uger.

Den nu fængslede formodes at være identisk med den sortklædte person på scooteren, som Sydøstjyllands Politi efterlyste tidligere på ugen og som formodes at være gerningsmanden til drabet på en 24-årige mand i Fredericia. Den 27-årige blev anholdt kl. 13.00 fredag den 28. februar.
 
Grundlovsforhør
Dagens grundlovsfør i Retten i Horsens blev afholdt for lukkede døre. 

Retten besluttede, at der var et bestyrket mistankegrundlag for, at det er den 27-årige, der er gerningsmand til drabet på den 24-årige mand fra Korskærparken, og derfor varetægtsfængsles han nu i 4 uger.
 
Den 27-årige valgte at kære denne afgørelse.   
 
Da grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre er det ikke muligt at uddybe nærmere om begrundelsen for anholdelsen, om den eventuelle relation til drabssagen eller om motivet for drabet. 
 
Af hensyn til den videre efterforskning kan Sydøstjyllands Politi heller ikke uddybe, om der er en eventuel relation til de personer, som politiet anholdt og fremstillede i grundlovsforhør i går fredag den 28. februar. 

Fakta om varetægtsfængsling

Hvilke rettigheder har man under et grundlovsforhør?
Den sigtede har altid beskikket en forsvarer under et grundlovsforhør. Sigtede har ret til at tale med forsvareren alene inden grundlovsforhøret. Hvis sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, vil dommeren beskikke en forsvarer for sigtede og indkalde forsvareren til at møde under grundlovsforhøret.

Under grundlovsforhøret har sigtede ret til at være til stede og til at udtale sig om sagen. Den sigtede har dog ikke pligt til at sige noget i retten, hvis han ikke ønsker det.

Isolation
Dommeren kan i visse tilfælde bestemme, at en fængslet skal isoleres.

Hvor længe kan man være varetægtsfængslet?
Dommeren skal sætte en frist for varetægtsfængslingens længde. Denne frist skal være så kort som mulig og må ikke være på mere end fire uger.

Politiet kan altid løslade en person, der er varetægtsfængslet – også inden fristens udløb.

Retten kan forlænge en varetægtsfængsling. Forlængelse skal ske i et retsmøde og kan højest ske for fire uger ad gangen. Den fængslede har samme rettigheder som ved første retsmøde. En forlængelse kan også ske med skriftligt samtykke fra den fængslede.

En sigtet kan ikke være varetægtsfængslet i længere tid end den fængselsstraf, man kan forvente, den sigtede vil blive idømt, hvis der efterfølgende rejses tiltale.

Kan man klage?
Dommerens afgørelser (kendelser) om varetægtsfængsling og isolation kan appelleres til landsretten.

Bliver varetægtsfængslingen trukket fra i straffen?
Den tid, en sigtet har været varetægtsfængslet i Danmark, bliver trukket fra ved afsoningen af straffen. Retten kan bestemme, at varetægtsfængslinger i udlandet også skal trækkes fra.

Dommeren kan bestemme, at den dømte skal være varetægtsfængslet efter dommens afsigelse. (Kilde: http://www.domstol.dk/)

Læs også: