40 års jubilæum i Fredericia Judo og ju-jutsu Klub

40 års jubilæum i Fredericia Judo og ju-jutsu Klub

40 års jubilæum i Fredericia Judo og ju-jutsu Klub

0

Frank Stjernholm hyldet for 40 års jubilæum i Fredericia Judo og ju-jutsu Klub

I denne uge kan Frank Stjernholm fejre 40 års jubilæum i Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub, og det blev fejret af alle de børn og unge, som han underviser på klubbens ju-jutsu hold hver mandag og onsdag.

Klubbens formand Lasse Weimar holdt tale for jubilaren, der har gjort og stadig gør et enormt arbejde for klubben. Han har både været kasserer og formand for klubbens bestyrelse, og i dag underviser han både klubbens børnehold og ungdomsholdet i ju-jutsu.

– Du er inspirerende, glad, energisk og kærlig. Du kommer troligt til træning hver uge, hvor du inspirerer dine elever og giver dem fantastiske oplevelser. Du smitter med din glæde, og der er altid god stemning, hvor du er, sagde Lasse Weimar i sin tale til Frank Stjernholm.

Frank Stjernholm nøjes ikke bare med at yde i Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub. Han er også dommer ved diverse ju-jutsu stævner i Danmark og udlandet, og så har han ført flere elever helt til tops. Blandt andet Peter Kejser, som mange husker, der blev både 2. til EM 2012 og i samme år vandt German Open, der er det største stævner i verden. Frank Stjernholm er lige nu i gang med at hjælpe en elev til sort bælte ligesom han har hjulpet så mange andre til graduering. I sidste weekend blev en anden af Frank Stjernholms elever dansk mester.

Frank Stjernholm har selv 3. grad af sort bælte i ju-jutsu og har også selv kæmpet i både Duo Games og Fighting med flotte resultater ved både EM, VM og World Games i ju-jutsu.

Frank. Tak for den du er og det du gør. Du er en gave til vores klub og til hele sporten. Stort tillykke med dit 40 års jubilæum, sagde Lasse Weimar.

tags:

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier