FREDERICIA

50-års jubilæum: H.K.H. Kronprinsesse Mary kørte over den nye Lillebæltsbro

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Onsdag den 21. oktober 2020 er 50-årsdagen, for indvielsen af Den nye Lillebæltsbro, der forbinder motorvejsstykket mellem Jylland og Fyn.

En stor festdag, med royal deltagelse.Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary ankom til Middelfart gl.havn onsdag klokken 16.00 hvorfra hun sejlede med skibet “Aventura”, sammen med bl.a. borgmestrene fra Fredericia og Middelfart – til Snoghøj.

(Foto: Claus Fisker, Middelfart kommune)

Her ventede en politikortege og en gul veteranbil, der skulle køre Kronprinsessen over Den nye Lillebæltsbro – som en markering af Den nye Lillebæltsbros 50-års jubilæum.

H.K.H. Kronprinsesse Mary kører i retningen mod Den nye Lillebæltsbro i en gul veteranbil

I anledningen af Den nye Lillebæltsbros 50-års jubilæum, har DanmarkC TV tilrettelagt en længere udsendelse, der giver dig som seer et indblik i broens historie og tager dig med helt tæt på besøget af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

I udsendelsen møder du også Henning, der som svejser var med til at bygge Den nye Lillebæltsbro – for over 50 år siden.

DanmarkC TV ønsker Den nye Lillebæltsbro tillykke med 50-års jubilæet.