FREDERICIA

Arternes Fredericia på Naturens Dag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Kom til kåring af Artsambassadører, Arternes Fredericia på Naturens Dag, søndag den 13.september 2020 kl. 13-15 ved Cirkelbroen, Østerstrand.

Arternes Fredericia byder velkommen til den første kåring af Arts Ambassadører på Naturens Dag, søndag den 13.september kl. 13-15.

I Arternes Fredericia, er der fokus på de mange forskellige arter af det dyre-og planteliv, der omgiver os. Vi er vilde med den nære, mangfoldige natur, en bestemt plante, svamp, et insekt eller dyr, som vi har en særlig interesse i, og som findes i naturen i Fredericia Kommune. Hver ambassadør er talsperson for en eller flere arter, som understreger mangfoldigheden i den smukke natur, vi er omgivet af. 

Hovedformålet er at give vores individuelle arter en større stemme og blive talsperson for arten, og derved øge interessen og kendskabet til denne. Arternes Fredericia er inspireret af Arternes Aarhus, hvor man i flere år har mødtes for at udbrede kendskabet til alt det, der findes i deres lokale natur. Der vil være repræsentanter til stede fra afdelingen i Aarhus ved selve kåringen.

På Naturens Dag, søndag den. 13. september vil der ske kåring af de første artsambassadører. Selve kåringen foretages af Christian Bro, Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Fredericia Kommune, hvorefter hver artsambassadør kort præsenterer deres arter.

Alle kan være med i Arternes Fredericia og har man lyst til at dele sin naturglæde med os, så se mere i Facebook gruppen ”Arternes Fredericia”