FREDERICIA

BACKYARD BURGER ER ÅBNET PÅ VEJLEVEJ

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lørdag åbnede den nye burgerbar – Backyard burger på Vejlevej i Fredericia

Endelig kom dagen som mange har ventet på – den nye burgerbar Backyard Burger har nemlig slået dørene op, til en verden, hvor burgeren er i fokus.

Ejeren af BackyardBurger – Peder Hansen, der står bag åbningen af afdeling i Fredericia, fortæller til DanmarkC TV, at valget for placeringen af burgerbaren, bunder i flere forskellige ting. Dels nævner Peder Hansen byens messecenter – der i stil med Messecenter Herning trækker mange besøgende til byen, men også det faktum at Fredericia er center for professionelle musicals opført på Fredericia Teater. Det vil vil vi gerne være en del af, fortæller han.


“Til dagligt bor jeg i Grindsted, og derfor var det i første omgang byens geografiske placering, der fangede min interesse” fortæller indehaveren af BackyardBurger til DanmarkC TV. Indehaveren lægger ikke skjul på, at han oplever Fredericia som en spændende kulturel by, og det falder lige i ånden med det udtryk som BackyardBurger gerne vil udstråle.
– ” Da jeg så bygningen i krydset Vejlevej – Vestre Ringvej tænkte jeg, at det var en helt unik placering for vores koncept-burgerbar, men da jeg kontaktede udlejers mægler, kunne jeg konstatere at der allerede var planer for bygningen.


Efterfølgende undersøgte jeg muligheden for at finde en anden god placering i Fredericia, men jeg fandt intet der vakte lige så stor interesse” – fortæller Peder Hansen, og han fortsætter – “I det hele taget var denne placering bare helt unik. Den kunne understøtte vores baggårds-image, og den stil vi gerne vil vise vores kunder. Når man står udenfor lokalerne, er der udsigt til et stort kundegrundlag i blandt andet Korskærparken, og de mange hundrede biler der dagligt passerer forbi bygningen”.

Backyard Burger var velbesøgt ved åbningen, og tilbagemeldingen fra de første kunder, var meget positiv -“ Jeg kommer tilbage i eftermiddag med mine venner – de skal helt sikkert have chancen for at sætte tænderne i de lækre burgere” fortæller en kunde til DanmarkC TV. Til læsernes information, starter prisen for en hjemmelavet burger ved 29 kroner. Bon appetit.