112

Fodgængere påkørt i fodgængerfelt

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tirsdag aften kort efter kl.19, blev to fodgængere påkørt i fodgængerfelt på Indre Ringvej/Vesterbrogade i Fredericia.

To fodgængere blev tirsdag aften påkørt af en bilist, på Indre Ringvej/Vesterbrogade.

Flere ambulancer og lægebil blev sendt til ulykkestedet, og de to tilskadekomne, blev tilset af ambulancelægen, i de tilkaldte ambulancer. TrekantBrand var ligeledes på stedet.

 

Vagtchefen hos Sydøstjylands politi oplyser til DanmarkC TV, at en 38-årig bilist der er bosiddende i Bogense på Fyn, overser fodgængerne i fodgængerfeltet på Indre Ringvej – hvorefter han påkører de to gående personer. Den ene fodgænger blev kørt til sygehuset med udrykning, mens den anden blev kørt som kørsel 2 – altså uden horn og lygter.

Vagtchefen oplyser tirsdag aften kl. 21.40, at det formodes at den ene fodgænger har fået alvorlige skader på hofte og bækken. Den anden fodgænger skulle være sluppet noget billigere fra ulykken.

Sydøstjyllands politi har endnu ikke sigtet nogen i sagen, da der fortsat pågår tekniske undersøgelser. Om der vil ske en sigtelse, er derfor endnu for tidligt at vurdere – oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands politi til DanmarkC TV

Onsdag bringer DanmarkC TV et tv-indslag fra ulykkestedet. Se med i Nyhederne onsdag kl. 16.30 & 23.00