FREDERICIA

Bisse solo

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Bisse solo

Et af landets absolut største talenter giver koncert i Tøjhuset

Rygtet er løbet i forvejen, og derfor er forventningerne store, når det danske mega-talent Bisse indtager scenen solo i Tøjhuset. Det sker fredag, den 17. februar.

Den. 3. oktober udkom ‘Højlandet’, der for alvor har sikret den danske sangskriver og musiker Bisse en velfortjent titel som en af Danmarks mest interessante artister lige nu. Albummet skabte en rivende opmærksomhed med store ord fra den samlede danske musikpresse, hvor stjerner, hjerter og anmelderroser blev gavmildt tildelt det nye udspil:

Berlingske: ★★★★★ – 5/6
Politiken:❤❤❤❤❤ –5/6
Weekendavisen: “Vanvittigt dragende popkunstner”
Information: “Højlandet kalder”
Soundvenue: ★★★★★ – 5/6
Gaffa: ★★★★★ – 5/6
Undertoner: ★★★★★★ – 6/6
Sound of Aarhus: ★★★★★★ – 6/6

Det var også i kølvandet på ‘Højlandet’, at Bisse for første gang var forbi Aftenshowet til en snak om det nye udspil – det femte i rækken på halvandet år – hvor også den enorme produktivitet var det store samtaleemne.

DR Kultur efterfølgende deres eget interview, hvori de desuden hædrede Bisse som »Danmarks Nye C.V. Jørgensen«

‘Højlandet’ har foreløbigt budt på tre singler med tilhørende videoer, hvor det seneste singleudspil ‘Nat Med Mig’ – udover sin premiere på Undertoner – blev skudt bredt ud til hele Danmark i forbindelse med Bisses interview i Aftenshowet. Førstesinglen ‘Holy Grail’ blev bragt i bl.a. Soundvenue og Gaffa, mens albummets helt store single-kanonkugle ‘Seks Hjerter’ blev anbefalet i Politikens liste over ugens 5 bedste sange, og efterfølgende sat i A- Rotation på P6-beat.

P1 havde Bisse inde til en snak på albummets udgivelsesdato d. 3. oktober, mens Radio 24/7 sendte en uddybende samtale på mere end to timer mellem radiovært Iben Zeuthen og Thorbjørn Radisch – manden bag aliaset Bisse.

Bisse er nu på turne rundt i landet. For 2 uger siden spillede han på Fermaten i Herning, hvor han med flygel og sin guitar fortryllede publikum. I den efterfølgende anmeldelse i Herning Folkeblad var overskriften: ”Bedste Fermaten-koncert nogensinde”! ”Rygterne om Bisses ekstreme talent viste sig at være underdrevne” Og ****** 6 stjerner.

Billetter til koncerten, der starter kl. 21, kan købes på tojhuset.billetten.dk, på Fredericia Bibliotek samt i Tøjhuset.