FREDERICIA

Borgmesterkandidat blandt de evakuerede borgere ved storbranden på havnen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Borgmesterkandidat hos Venstre – Peder Tind, var sammen med sin kone og barn i blandt de borgere, der blev evakueret fra deres hjem, ved storbranden på havnen i Fredericia – onsdag aften og nat

Det der lignede en almindelig onsdag aften, ændrede sig pludselig til at blive den nok mest omfattende brand i Fredericias historie.

Flere borgere blev i natte og morgentimerne evakueret fra deres hjem, da beredskabet skønnede at det var påkrævet med evakuering inden for en sikkerhedszone.

Peder Tind har udsendt nedenstående officielle tak til beredskabet.:

“- Først og fremmest skylder vi en stor tak til den store indsatsstyrke, der på professionel vis håndterede branden på Fredericia havn, jeg var selv en af dem der med min familie måtte forlade vores hus natten til torsdag, og oplevede en yderst professional håndtering, på vegne af min familie skylder vi jer stor tak.

En ting står klart, borgernes sikkerhed må og skal altid stå øverst. Visioner, bosætningsplaner og byggeprojekter kommer til enhver tid i anden række. Det er nu ansvaret skal løftes, og der skal sendes nogle klare signaler – borgernes sikkerhed først og fremmest!

Med baggrund i eksplosionsulykken på Dan Gødning, hvor Fredericia slap mirakuløst billigt hvad angår menneskelige tab, er Venstre af den overbevisning, at Fredericia Kommune på ingen måde må give køb på sine borgeres sikkerhed.

Det er almen viden nu, hvilket også var tilfældet dengang politikerne i byrådet vedtog projektet omkring Kanalbyen, at Kanalbydelens borgere og Shell-terminalen og Samtank ville blive naboer, og dette naturligvis med en vis form for risici. Projektet omkring Kanalbyen er uden tvivl et fantastisk projekt, der vil kunne give byen et løft og vi skal forsat løbe med visionen. Men nogle gange er det godt at stoppe op, gennemtænke projektet endnu engang, naturligvis med sikkerheden for øje, og ikke mindst set i lyset af onsdagens hændelse.

Endvidere er det utrolig vigtigt at onsdagen hændelse ikke drukner i rapporter og ekspertvurderinger, og politiske slagsmål. Det allervigtigste er, at borgerne i Fredericia bliver hørt, og derfor ligger jeg op til en høring hvor netop alle borgere kan udtrykke deres holdninger og bekymringer.

Endvidere må man stille sig selv det spørgsmål om hvorvidt Dan Gødning kan blive på havnen, om vi kan have høj risiko virksomheder side om side med beboelse, hvis det kan ske for en virksomhed som Dan Gødning som ikke er i nær så høj risiko som fx Samtank eller Shell- terminalen så skal vi bestemt tage dette yderst alvorligt.  – En ting er sikkert, onsdagens hændelse må kalde på nødvendige handlinger!”