SAMFUND

Borgmesterkandidat (V) ser fremad

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Venstres Borgmesterkandidat skriver følgende nytårshilsen til borgerne i Fredericia:

En nytårshilsen handler ofte om at kigge tilbage, berette om hvad det forgangne år har budt på. 2015 var bestemt et fantastisk år, men vil nu hellere kigge fremad med tanker og visioner for fremtidens Fredericia.

Som Fredericia dreng vil Fredericia altid være verdensknudepunktet, et hjem, stedet man altid kan vende tilbage til. Har selv været ude i den store verden og vende, men helt naturligt vendt tilbage til Fredericia. For os der bor i Fredericia er der ingen tvivl om at vi bor i en stor by. En by med et stort potentiale, en stor og flot historie, en befolkning med stort mod og villighed til forandring. Vi har alle grunde til at tale Fredericia op og ikke ned.

AAEAAQAAAAAAAARGAAAAJGQ3NjcyYjg4LTFjYTYtNDVjNS1hOGNlLTNhZTJjMWQyMjAwYQFredericia er allerede på verdenskortet men vi kan gøre det endnu mere tydeligt, vi kan bestemt gøre vores store by endnu større, skabe endnu flere arbejdspladser, og skabe endnu mere vækst. Over de kommende år skal vi arbejde stenhårdt på at få flere nye medborgere. Ifølge nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 2014 indpendler ca. 11.000 personer til arbejde i Fredericia og ca. 8.300 udpendler, altså en minus mango af pendlere, som ikke betaler i kommuneskat. Forestil jer hvis bare 10 % af denne minus mango valgte at bosætte sig i vores fantastiske by, hvor meget mere det vil give os alle. Vi skal byde disse mange indpendlere og deres familier velkommen til Fredericia, sætte målrettet ind! Jeg tror på at vi kan få langt flere nye indbyggere i Fredericia. Vi kan bestemt benytte vores beliggenhed endnu bedre, hvor finder man en bedre logistik i Danmark end i vores by. Vi skal fremme vores natur og de fantastiske omgivelser endnu mere.

Hver gang vi snakker vækst, flere arbejdspladser, nye uddannelser, store og flotte visioner og projekter skal vi altid huske på det enkelte menneske. Hvert menneske er ikke en sag, et nr. i rækken, vi må og skal aldrig glemme at vi skal behandle vores medborgere ordentligt og give dem den bedste behandling. I Fredericia kan vi bestemt over tid styrke vores sociale profil, vi må aldrig parkere medborgere på forsørgelse, eller give op. Efter min opfattelse er alle bedst tjent med at være en aktiv del af samfundet i en eller anden form, og ikke blot sættes på bænken for resten af livet. Vi skal arbejde stenhårdt på at forbedre de handicappedes vilkår, hjælpe i endnu højere grad de udsatte grupper. Fredericia skal være en by for familien, en by hvor børnefamilier tiltrækkes og stortrives når de først indfinder sig i vores by. En by hvor vi gør endnu mere for de mange frivillige, hvor vi i tæt samarbejde med foreninger og sociale organisationer og erhvervslivet søsætter flere projekter til gavn for de udsatte grupper. En by hvor integrationen lykkes og hvor vi bliver Danmarks bedste by til at integrere, det skal hedde sig om integration at man skeler til ”Fredericia modellen”. Vores historie taget i betragtning, vores vilje til forandring giver os alle muligheder! I Fredericia skal vi have nydanskere i arbejde, lede dem hen på vejen mod en uddannelse. På den ene side stille krav og den anden side byde velkommen. Vi skal tage vores andel og gøre det til en succes! Være en by hvor vores unge trives og vender tilbage til efter endt uddannelse, – hvad gør det hvis vi må sende vores unge til de større uddannelses byer for at blive klogere, bare de vender hjem til verdensknudepunktet igen, det gør flere og flere faktisk.

Mest af alt skal vi alle i Fredericia øve os på at fortælle den gode historie om vores by, hver gang der opstår en mulighed udtrykke vores stolthed, hvem siger vi er lillebror? Er det os selv, eller er det andre der har bildt os det ind? I Fredericia er vi store nok til at tage førertrøjen på, og vise os frem! Vi skal turde tænke stort, men altid med udgangspunkt i det lokale, vores alle sammens Fredericia. Når forandringens vinde blæser er der nogle der bygger læhegn, andre vindmøller. I Fredericia skal vi være på forkant, tænke nyt, se mulighederne, ikke blot gemme os bag læhegn eller vores volde, men tage aktivt del i fremtidens Fredericia.

I 2016 glæder jeg mig til at møde så mange som muligt, høre om jeres hverdag, jeres udfordringer og om hvordan vi sammen kan blive bedre. Dialog fremmer Fredericia, og det skal vi bestemt have mere af i 2016

Med dette ønskes I alle et rigtig godt nytår og håber vi ses i 2016.

Venlig hilsen Peder Tind

Borgmesterkandidat (V) i Fredericia.