112

SE VIDEO : BRAND I FREDERICIA IDRÆTSCENTER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredag morgen blev der observeret røglugt i de nye faciliteter i Fredericia Idrætscenter

Fredag morgen kort før klokken 06.20, blev der slået alarm fra Fredericia Idrætscenter, hvor der var blevet konstateret røglugt i bygningerne ved hal 1, der netop er under renovering, i forbindelse med opførslen af det nye store indgangsparti til FIC.

SE VIDEOINTERVIEW MED INDSATSLEDEREN FRA TREKANT BRAND NEDERST I ARTIKLEN

Brandvæsnet ankom til Fredericia Idrætscenter med den første mobilsprøjte, omkring klokken 06.25, og kort efter ankom ligeledes en politipatrulje. Klokken 06.35 ankom brandvæsnets stigevogn og yderligere brandvæsnets tre-akslede mobilsprøjte og vandtankvogn.

Brandmænd skar hul i tagkonstruktionen til hal 1, under eftersøgningen af arnestedet, og de fokusere på et område mellem hallens foyer og idrætshallens hal 1. I følge DanmarkC TVs oplysninger, skulle arnestedet være i forbindelse med det nye VIP område i de nye faciliteter i hallen, hvor der var brand i noget tagpap i konstruktionen. Branden er opstået i forbindelse med håndværkeres arbejde med tagpap, og de var selv påbegyndt med slukningsarbejdet, inden brandvæsnet nåede frem få minutter efter.

 

Omkring klokken 07.00 havde Trekant Brand styr på situationen, og begyndte at pakke deres udstyr sammen igen, og giver adgang til håndværkerne, der arbejder på udbygningen og renovering af Idrætscenteret.

Branden har kun efterladt begrænset skade på bygningen, og håndværkerene forventes at kunne udbedre skaderne i forbindelse med branden,  på forholdsvis kort tid. Branden får ingen konsekvenser for afvikling af dagens aktiviteter i idrætscenteret og svømmehallen.

Omkring 12 brandmænd og indsatsleder var i aktion ved branden i FIC.

Fredericia idrætscenter skriver følgende på deres facebookside:

Foto : Fredericia Idrætscenter