112

Brandbiler skadet for mange millioner

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Flere af de nyere brandbiler der deltog til slukningsarbejdet ved storbranden hos Dan Gødning, har fået store skader efter at have været i kontakt med Urea gødning.

touran indsats
Det var denne indsatslederbil der blev flammernes bytte, ved branden hos Dan Gødning

Branden hos Dan Gødning på havnen i Fredericia d. 3. februar 2016, kommer til at koste et endnu ikke opgjort antal millioner af kroner i form af skadede sluknings køretøjer.  Ud over at TrekantBrand mistede en af deres Indsatslederbiler – en VW Touran fra 2006 – til flammerne under indsatsen, så har følgeskader efter brandbilernes kontakt med Urea gødning nu vist sig, at være katastrofalt store.

Der er konstateret korrosion på flere af brandbilerne fra stationen i Fredericia, og TrekantBrand har måttet trække flere af brandbilerne ud af drift. Op i mod seks af brandstationens køretøjer er så medtaget af at have været i kontakt med Urea gødning, at de holdes under skarp opsyn af leverandøren, der iblandt er mobilsprøjter, vandtankvogn og containertransporter. Der udover er endnu en indsatsleder bil – “I2” –  så påvirket af følgeskader, at den ikke længere kan benyttes.

Indsatslederbilen “I1” er taget ud af drift efter konstatering af betydelig korrosion i bilen (Arkivfoto)

Ved branden hos Dan Gødning på havnen i Fredericia, deltog et stort antal beredskaber i slukningsarbejdet. Der kan derfor blive tale om omfattende skader på de mange sluknings køretøjer.

Senest er der opstået uforklarlige problemer med et af sluknings køretøjerne fra stationen i Middelfart. Her brød elektronikken pludselig ned under en udrykning for få dage siden. Hvorvidt der er tale om en direkte kobling til skader efter kontakt med Urea gødning ved slukningsarbejdet hos Dan Gødning, er ved at blive undersøgt.

IMG_6832
Indsatslederbil fra Kolding dækker i denne weekend indsatsledervagten i Fredericia.

Indsatslederbil omplaceret fra Kolding

Direktør for TrekantBrand – Lars Nordahl Lemvigh fortæller til DanmarkC TV, at alle de sluknings køretøjer der var på indsats ved branden hos Dan Gødning, løbende bliver tjekket hos leverandøren. I mellemtiden omfordeles indsatskøretøjer fra de øvrige byer, således alle stationer er indsatsparate. I denne weekend kan borgerne derfor se en Indsatslederbil fra Kolding stationen i indsats, med udkørsel fra brandstationen i Fredericia.

Lars Nordahl Lemvigh fortæller endvidere, at det primært er køretøjer fra Fredericia og Middelfart der er under observation.

ah-DoUnpgYc