Læserdebat

Budget 2021


Et af de forslag, der er fremme i forhold til det kommende budget, er, at der skal etableres nyt lydanlæg i byrådssalen samt laves aftale med Kommune TV om at transmittere byrådsmøderne fremover. Ud over anskaffelsessummen til lydanlægget koster transmissionerne fra KommuneTV mig bekendt et beløb pr. gang, ligesom det kræver en engangsinvestering, der fra Kommune TV opgøres som ’i bedste fald under 100.000 i værste fald noget over’.

Der kan være god mening i at installere bedre lydanlæg i byrådssalen til glæde for tilhørerne, men resten af dette budgetønske forekommer mig meget besynderligt, fordi der i mange år har været transmission af alle byrådsmøder ganske gratis, idet både DanmarkC TV og Radio Mælkebøtten er til stede ved hvert eneste byrådsmøde og sender hele mødet i god kvalitet (også lydmæssigt) uden beregning. Hvorfor så smide penge, der kunne bruges mange andre steder i kommunen, efter betalings-tv?

Marianne Thomsen

SF Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv