Kultur

Byg din egen drage i Kanalbyen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Byg din egen drage i Kanalbyen

Man kan blæse på oktober vejret, slippe kreativiteten løs og nyde efterårsferien på en smuk sandklitte i Kanalbyen eller en af de mange andre rekreative opholdssteder i bydelen langs Lillebælt. Projektselskabet bag den nye bydel, FredericiaC, etablerer et midlertidig drageværksted i sandklitten, hvor du kan bygge din egen drage. Ugen byder også på fotokonkurrence med skønne præmier, rundvisning i Kanalbyen og workshop med den lokale fotoklub, hvor man kan få bistand til at komme om bord i Instagram og tips til skarpskud.

På kanalbyens smukke sandklitte i Sønder Voldgade kvarteret arrangerer FredericiaC dragebygge-værksted den sidste weekend i efterårsferien. Der vil derfor være materialer til at bygge drager af, men man er også velkommen til at medbringe sine egne materialer eller sin egen drage.

For at holde varmen i efterårsblæsten vil der blive serveret streetfood og varm suppe. Arrangementet starter kl. 12 og det koster 20 kr. til materialer pr. drage at deltage.

Er man frisk på en smuk gåtur i den nye bydel langs Lillebælt, er der tirsdag den 18. oktober kl. 16.30 mulighed for at deltage i en gratis rundvisning i området og opleve byhaverne, Grow Your City, den midlertidige containerby, C-byen og høre om alt det nye, der er på vej.

Kreativ efterårsferie

fredericiacEfterårsferien kan også bruges kreativt i bydelen, hvor der hele ugen løber en fotokonkurrence med lækre præmier.

 

Er man nysgerrig på fotofaget, ny på Instagram eller blot interesseret i fif til det næste skarpskud er der den 21. oktober mulighed for at deltage i workshop med den lokale fotoklub.

Vinderen af ugens fotokonkurrence offentliggøres mandag den 24. oktober og der gives præmier i to kategorier: Deltagere over 15 år og deltagere under 15 år. Præmien til deltagere over 15 år er 2 stk. eksklusive scenepladser/ teaterbilletter til Fredericia Teater. Præmien til deltagere under 15 år er et polaroid kamera.