FREDERICIA

Byrådets borgerdialogmøde aflyst

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Demokrati- og Borgerudvalget har besluttet at aflyse byrådets borgerdialogmøde den 9. november på grund af situationen med COVID-19. Udvalg og byråd ser frem til at vende stærkt tilbage i 2021

Demokrati- og Borgerudvalget besluttede på udvalgsmødet den 29. september, at aflyse byrådets planlagte borgerdialogmøde den 9. november. Aflysningen sker på grund af COVID-19. 

Udvalgsformand Christian Jørgensen kalder aflysningen for ærgerlig men nødvendig.

”Jeg ser altid frem til vores borgerdialogmøder, men som situationen ser ud lige nu, bliver vi desværre nødt til at aflyse arrangementet. Vi ser frem til 2021, hvor byrådet forhåbentlig vender stærkt tilbage med møderne, hvor vi inviterer borgerne til dialog om lokale og aktuelle emner” , siger Christian Jørgensen, formand for Demokrati- og Borgerudvalget. 

Udvalg hører gerne fra borgere!

Byrådets borgerdialogmøder er indtil videre sat i bero.

Borgere er dog fortsat velkomne til at kontakte Demokrati- og Borgerudvalget, som blandt andet arbejder på at styrke den gode borgerdialog.

Du kan kontakte udvalget på deres mail: demokrati.borger@fredericia.dk og læse mere om udvalgets arbejde Fredericia Kommunes hjemmeside: https://www.fredericia.dk/politik/byraad-udvalg/udvalg/demokrati-borgerudvalget