Læserdebat

Cirkelbroen har vi ikke været heldige med

Sagaen om det der skulle være et af Fredericias vartegn – cirkelbroen på Østerstrand – ligner mere og mere en rendyrket skandale. 

Nye Borgerlige ser hele sagaen om broen som en meget alvorlig sag. Sagen indebærer alt fra dårlig ingeniør arbejde og skidt under gulvtæppet m.m. Med de nye elementer, hvor det viser sig at Fredericia Kommune angiveligt har betalt for fejlslagen ingeniør arbejde, nærmer sagen sig en reel skandale.

Det fremhæves, at det er pæleorme der ødelægger broen, men vi skal ikke i dyrenes verden for at finde den væsentligste årsag til alle problemerne. 

.

Problemer er skabt i ingeniørernes verden. Det er med alle de problemer som der er med og omkring broen en kendsgerning, at broen ikke er egnet til at stå på en kyst, hvor storme og bølgegang udfordrer den skrøbelig opbygning. Hertil kommer, hvad en isvinter kan forårsage af skade på broen. Broenegner sig mest at alt til at blive etableret i en sø. 

Det er for Nye Borgerlige alvorligt, at Fredericia Kommune tilsyneladende bærer en meget betydelige del af udgifterne til at kompensere for de helt åbenlyse konstruktionsfejl der er hæftet til broen. Derfor har Nye Borgerlige anmodet om en aktindsigt i den købsaftale der er indgået ved etablering af broen og som tilsyneladende pålægger Fredericia Kommune et medansvar ved konstruktions fejl. 

Borgernes penge skal bruges til kærnevelfærd og ikke til udbedring af fejl som helt klart bør henføres til det entreprenørskab der har stået for udvikling og etablering af cirkelbroen. 

Afslutningsvis kan jeg undres over, at ingeniøren bag broen Rambøll mener, at nogle terrassebrædder fastgjort med rustfrie skruer om kan modstå bølgegangen på Østerstrand.

Når en bølgegang kan løfte en supertanker burde det næppe kunne undre at det samme sker på broen. Det bør under alle omstændigheder ikke være Fredericia kommune der skal betale så meget som én krone for de konstruktionsfejl der er årsagen til cirkelbroens skæbne.


Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv